BEHANDLING & FØRSTE GANG I KLINIKKEN

UNDERSØGELSE OG BEHANDLING

 
Klinik Aktiv sundhed har til formål at sikre en effektiv behandling og forebygge problemer.
 
Sammen med dig sørger vi for en aktiv tilgang til at afhjælpe smerter og genskabe normal funktion af kroppens muskler, sener og led.
 

”Korrekt diagnose sikrer optimal behandling!

Vi har stor fokus på at finde den rigtige diagnose, så vi kan tilbyde den mest optimale behandling.
 
Den rigtige diagnose kan nogle gange være svær at finde. Derfor vil vi løbende undersøge dig for at sikre, at du får den mest optimale behandling hver gang.
 

Klinikken leverer en evidensbaseret helhedsorienteret behandling, som kombinerer nyeste forskning med mange års klinisk erfaring og med patienten i centrum.
 
Klinikken behandler ud fra et helhedsprincip – da smerter i ét område oftest kan komme fra problemer i andre områder af kroppens muskler, sener og led.
 
Det er derfor vigtigt at kigge på hele kroppen og ikke kun dér hvor det gør ondt.
 

”Evidensbaseret og helhedsorienteret behandlingsforløb!


”Aktiv indsats giver bedre resultater!

Det er vigtigt at du aktivt deltager i din egen behandling. Det kan f.eks. være hjemmeøvelser eller mere hensigtsmæssige bevægelser i dagligdagen.
 
Det giver oftest hurtigere og bedre resultater.

VI TILBYDER MANGE FORSKELLIGE BEHANDLINGSFORMER:

 
  • Segmental Functional Movement Analysis (SFMA)
  • Muskel energi teknikker (MET)
  • Active Release Technique (ART)
  • Triggerpunktsbehandling
  • Manipulations- og mobiliserende behandling
  • Mulligan konceptet
  • Sportstaping / Kinesiotaping
  • Massage
  • Individuelle træningsprogrammer

FØRSTE GANG DU KOMMER TIL KLINIKKEN

 
Du bedes komme i god tid og mindst 10 minutter før din første konsultation for at blive registreret i vores system.
 
Du vil også blive bedt om at udfylde lille helbredsskema, inden du kommer ind til behandleren (gælder dog ikke hos massøren). 
 
Skemaet vil indeholde spørgsmål omkring tidligere episoder og smerter, behandling. Du vil også blive spurgt til eventuelle operationer og om du tager nogen former for medicin, inkl. smertestillende medicin.
 
Du kan med fordel hente skemaet allerede nu og udfylde det i ro og mag derhjemme, det inden du kommer til klinikken.
 
Hos behandleren, vil du først blive spurgt ind til dit problem (hvornår det startede, hvordan det påvirker din situation, osv.). Derefter vil du blive grundigt undersøgt.
 
Du skal forvente at være delvist afklædt (dvs. kun iført dit undertøj) til den fysiske undersøgelse.
 

DIN FØRSTE KONSULTATION HOS DIN KIROPRAKTOR

 
Din kiropraktor vil spørge ind til dit problem, hvornår det startede, hvordan det påvirker din situation, osv.
 
Kiropraktoren vil derefter lave en grundig fysisk undersøgelse, som vil bestå af forskellige specielle neurologiske, ortopædiske og funktionelle test. Undersøgelsen vil både være specifik omkring dit problem, men vil også være en generel screening af kroppens funktioner.
 
Undersøgelsen kan evt. suppleres med en ULTRALYDSUNDERSØGELSE, hvis det skønnes nødvendigt.
 
Til sidst vil alle dine oplysninger blive samlet sammen og kiropraktoren vil stille en diagnose. Diagnosen er med til at afgøre hvilken form for behandling og rådgivning, der vil være bedst for dig.
 
Du vil blive informeret om prognose og i fællesskab med kiropraktoren, vil der blive lavet en plan for dit videre forløb.
 
Du skal forvente at få hjemmeøvelser, så du selv aktivt kan arbejde videre med at gøre noget ved dit problem.
 

DIN FØRSTE KONSULTATION HOS DIN FYSIOTERAPEUT

 
Til at starte med vil din fysioterapeut spørge ind til dine problemstillinger, i form af smerteintensitet, karakteristika osv. for at kunne udføre relevante undersøgelser bagefter.
 
Derefter vil fysioterapeuten lave en grundig undersøgelse med specifikke og evidensbaseret test samt funktionelle undersøgelser, for at finde den bagvedliggende årsag til dit problem.
 
Din fysioterapeut vil sammenlægge alle sine fund og give dig en diagnose og en plan for dit videre forløb.
 
Din fysioterapeutiske behandling kan f.eks. bestå af manuel behandling efterfulgt af instruktion i øvelser som du laver hjemme.
 
Du vil blive testet og retestet i løbet af dit besøg for at være sikker på at den udførte behandling har effekt.
 
Behandlingen vil blive nøje tilpasset til dig, da der ikke er to personer, som er ens.
 

DIN FØRSTE GANG HOS DIN MASSØR

 
HUSK AT MEDBRINGE ET LAGEN (leje af lagen koster 20 kr.)
  
Din behandler vil kort spørge ind til dit problem og aftale med dig, hvad der skal masseres.
 
Derefter vil behandleren bede dig om at gøre klar til din massage.
 



Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial